LÆS MERE OM: [simon og studiet] [om uddannelsen] |
 |
Skolen er indrettet, så alle studerende naturligt mødes i kantinen og den store forhal. En gang om ugen er der et kort informationsmøde for skolens studerende og ansatte, og tre gange om året er der et tre-timers fællesmøde. Alle studerende på scenograf-uddannelsen holder møde 1 gang om ugen. |
Scenografstuderende har deres eget rum og et croquislokale. Derudover samarbejder de med skrædder-salen og produktions-afdelingen, der råder over to værksteder. Det sociale liv på skolen foregår på tværs af uddannelser og årgange med fredagsbar, premierefester og private fester. To gange om året holder Statens Teaterskole fest for alle ansatte og studerende. |
 |
 |
| STUDIEMILJØ Det er en individuel proces at uddanne sig til scenograf, og mange studerende oplever, at uddannelsen er hård, fordi deres kunstneriske udtryk bliver sat under pres. De studerende kæmper typisk med at finde sig til rette på tre områder: at arbejde med deadlines, at præsentere deres kunstneriske idéer og at samarbejde og fungere som ledere i et produktionsforløb. Alle scenekunstnere skal producere inden for en afgrænset periode, og scenografen skal derfor skabe et visuelt koncept til et bestemt tidspunkt. Mange studerende oplever, at det er vanskeligt at få form på deres personlige udtryk under tidspres, fordi deres tidligere kunstneriske arbejde har været en flydende proces. De bliver typisk frustrerede over, at kalenderen bestemmer, hvornår de skal sætte punktum for et resultat, som de skal stå inde for. En anden hyppig psykologisk mur for scenografstuderende er at præsentere deres arbejde for kollegerne på en produktion - på Statens Teaterskole også for konsulenter, undervisere og uddannelsesledere. Scenografstuderende ser ofte deres kunstneriske arbejde som noget privat eller personligt, der ikke altid kan forklares, og det kan virke skræmmende at fortælle om det til 30-40 professionelle allerede på 1. studieår. Scenografstuderende kæmper også typisk med at finde deres identitet som kunstneriske ledere. Mange har svært ved at finde balancen mellem at realisere deres egne ideer og at samarbejde med en instruktør og en lyd- og lystekniker om forestillingens overordnede koncept. Den scenografstuderende skal kunne inspirere sine kolleger til at omsætte konceptet i praksis, så resultatet bliver endnu bedre end den tænkte idé. Scenografens opgave er at vælge ud fra den oprindelige kunstneriske intention, og på Statens Teaterskole bliver studerende skolet intensivt i at kunne begrunde alle deres valg. Det tager tid at opfatte den reflekterende arbejdsform som en kunstnerisk gevinst. Selve uddannelsen er også tidskrævende. De studerende er i gennemsnit på skolen 40-50 timer om ugen – nogle gange også om aftenen og i weekender. Man kan ikke forvente at arbejde fast ved siden af studiet, og alt scenografirelateret arbejde skal godkendes af uddannelseslederen for at sikre, at det pædagogisk og fagligt hænger sammen med uddannelsen. |