| HEINRICH OG TRE UGERS EKSTREMSPORT Heinrich Christensen havde taget en privat skuespilleruddannelse og etableret sit eget lille kompagni, men han følte sig ensom i skuespillet og levede mest for prøverne. En annonce om instruktøruddannelsen ændrede kursen Hvordan forberedte du dig til prøverne? »Jeg diskuterede opgaverne grundigt, også med professionelle, og jeg fandt ud af, hvad for eksempel »realisationsbeskrivelse« betyder! Jeg var flere gange tilbage i min viden fra gymnasiet. Jeg havde også talt min fremlæggelse igennem med andre punkt for punkt, og jeg havde sagt den højt for mig selv. Det gør en forskel. Jeg havde desuden disponeret min tid. Der var 15 minutter, så det gjaldt om at komme frem til det vigtige med det samme.« Hvordan oplevede du prøvedagene? »Jeg så skolen som en borg, som en fæstning. Jeg var sikker på, at de ville være sure, nedladende og hånlige, for jeg havde søgt ind som skuespiller tidligere og var ikke kommet ind. På en måde havde jeg etableret mig selv som skuespiller i opposition til skolen. Jeg var helt sikker på, at de ikke kunne lide mig. Det var faktisk en slags befrielse, for så kunne jeg sige, »jeg er da ligeglad« og koncentrere mig om at gøre mit bedste. Hvilket indtryk fik du af skolen under prøverne? »Juryen opretholdt et skel mellem skolen og ansøgeren. De holder dig ud i strakt arm, du er konstant under pres, og du står helt alene. Jeg følte det, som om jeg havde været tre uger helt alene i sommerhus. Det er ligesom en slags ekstremsport.« Hvordan reagerede andre på, at du søgte ind på Statens Teaterskole? »Jeg holdt min ansøgning hemmelig for alle andre end min kæreste. Jeg var træt af at være den evige to’er, som ikke kom ind eller ikke kom videre. Da jeg fortalte det, blev folk selvfølgelig glade.« |
