![]() |
![]() |
DOWNLOAD: [beskæftigelsesrapport 2008] [beskæftigelsesrapport 2005] [beskæftigelsesrapport 2004] [Kulturministeriets beskæftigelsesrapport 2005] |
![]() |
| JOBMULIGHEDER EFTER SKOLEN Færdiguddannede scenekunstnere fra Statens Teaterskole klarer sig relativt godt på arbejdsmarkedet. De tjente i 2003 i gennemsnit cirka 265.000 kroner om året, og halvdelen af de færdiguddannede havde fuldtidsarbejde eller var næsten fuldt beskæftigede. Det viser en undersøgelse af, hvordan det går de studerende, der blev færdiguddannede fra 1997 til 2002. Bag de positive tal gemmer sig dog store forskelle mellem skolens uddannelser. Instruktører tjener mest, scenografer og teaterteknikere har mest arbejde, skuespillere og dansere er mest arbejdsløse og danserne har desuden den laveste indkomst. Derudover tjener mænd generelt mere end kvinder. Fælles for alle uddannelser er, at scenekunstnere sjældent får traditionelt arbejde som fastansat hos én arbejdsgiver. De bliver typisk engagerede til konkrete forestillinger, projekter eller opgaver og har mange »pauser« imellem deres jobs. I 2003 havde 8 ud af 10 færdiguddannede for eksempel mere end to arbejdsgivere. Scenekunstnere arbejder derfor reelt som selvstændige, der konkurrerer med andre om opgaverne og i perioder lever af dagpenge. Ifølge skolens undersøgelse har ¾ af alle færdiguddannede fået dagpenge eller anden overførselsindkomst i kortere eller længere tid. Statens Teaterskole forbereder de studerende på deres fremtidige arbejdssituation på flere måder. Gennem hele studiet lærer de teater- og dansebranchen at kende gennem praktikophold og studiebesøg og ved at møde de mange professionelle scenekunstnere, som underviser på skolen. Teater- og dansebranchen bliver desuden inviteret til at se udvalgte produktioner på 3. og 4. studieår. Skolen udgiver herudover hvert år en præsentationsfolder om alle afgangsstuderende. |






