 |
TEKNIKERNES PRØVE HAR TRE FASER: 1. Samarbejdsøvelser og test af teknisk kunnen. 2. En individuel, skriftlig opgave som løses imellem 2. og 3. prøve. 3. Ved den afsluttende samtale testes blandt andet ansøgerens motivation og almene kulturelle viden. |
 |
| FRA NØRD TIL EKSTREM-NØRD Rasmus Kreiner havde spillet rigtig meget musik, da han søgte ind som teatertekniker med speciale i lyd. Dengang var høj musik det sjove. Efter tre år på skolen er der føjet flere aspekter til hans lydfascination Hvordan forberedte du dig til optagelsesprøverne? »Jeg har spillet, siden jeg var fem, og omkring konfirmations-alderen begyndte jeg at læse om lyd og interessere mig rigtig meget for det - især hvis det var virkelig højt! Så jeg vidste ret meget om musik og lyd i forvejen og læste en enkelt fagteknisk bog og satte mig ind i prøveforløbet og studieordningen. En del af prøven var at samle et anlæg, og det havde jeg en time til. Jeg vidste, at det kunne jeg godt, så jeg var meget rolig.« Hvordan oplevede du skolen under prøverne? »Det var ret hyggeligt. Vi snakkede sammen ude på græsset i pauserne – det var slet ikke, som om vi var konkurrenter. Først til den sidste prøve, var jeg nervøs. Da kunne jeg mærke, at det snerpede til, og det blev ret højtideligt. Der sad otte mennesker omkring et bord og lyttede og lagde mærke til alt, hvad man gjorde. Konkurrencen var hård, så hvis jeg ikke kom ind, var det fordi, andre var dygtigere. Jeg havde ikke den der med, at mit liv ville være en fiasko, hvis jeg ikke kom ind.« Hvorfor søgte du ind på skolen? »Jeg søgte ind på flere lyduddannelser, og jeg er glad for, at det blev Statens Teaterskole på grund af det kunstneriske. Jeg er gået fra at være nørd til at være ekstrem-nørd; jeg siger ting som Haas-effekten og snakker om forsinkede lyde og distribuerede lydkæder. Men samtidig har jeg fået øjnene op for vellyd og det kunstneriske.« |
