Print Index Tip en ven

BASISFORLØB SCENOGRAFI


1. år – FAGLIGHED OG FORSTÅELSE

De studerende opbygger en generel faglighed som scenografer og får viden om teatret som medie. De skaber en mindre forestilling med årgangens øvrige teaterstuderende ud fra en scene eller et uddrag af et skuespil, og de får blandt andet undervisning i:

Croquis
Billedforståelse
Scenografisk proces fra tekst til rum
Modelbygning 
Kostumedesign
Diverse IT-programmer
Teaterhistorie
Idé- og kulturhistorie
Kommunikation


2. år – METODER

De studerende lærer deldisciplinerne i arbejdet med en forestilling og bliver introduceret til fysisk-visuelt teater gennem blandt andet undervisningsforløbet »Komposition i rum«. Derudover forbereder og skaber de deres første egentlige forestilling ud fra en dramatisk tekst sammen med årgangens instruktør- og teknikerstuderende og to professionelle skuespillere. De får desuden undervisning i blandt andet:

Diverse metoder til tekstanalyse
Croquis
Rum og bevægelse
Stilhistorie
Kostumedesign
Teknisk tegning
Lys
Computerbaserede visualiseringsprogrammer
Komposition i rum
Scenografihistorie og dramaturgi
Kommunikation