![]() |
| SKUESPILLERNES 1. Man spiller et tekstuddrag på 3 minutter. 2. Rollearbejde, improvisation i grupper og individuelt, sang, digtoplæsning og fysiske øvelser. 3. Rollearbejde, improvisation, kropstræning, stemmeprøve, sang, en fysiologisk undersøgelse og en personlig samtale. |
| MADS OG MR. ANTI-SOCIAL Mads Hjulmand var vild med teater som 5-årig, student fra et musikgymnasium og elev på en privat teaterskole. Alligevel følte han sig grøn, da han blev optaget på skuespilleruddannelsen i første forsøg Hvordan forberedte du dig? »Jeg havde bestemt mig for at give det et seriøst skud, for teaterskolen var en slags helligdom for mig. Jeg ville ikke gå til prøve som 18-årig uden at være klar, så jeg ventede lidt. Til gengæld ville jeg gerne afprøve, hvor langt jeg kunne drive det, hvis jeg gjorde mit bedste i første forsøg. Så jeg forberedte mig grundigt og læste flere tekster med en skuespiller.« Hvordan havde du det på prøvedagene? »Jeg tror, jeg var Mr. Anti-social - meget fokuseret på opgaven. Jeg sad i et hjørne for mig selv, og når en øvelse gik godt, kunne jeg gå på vandet. Jeg tror, jeg havde nok i mig selv, fordi jeg ville koncentrere mig om at yde det bedste. Jeg havde også en god fornemmelse efter prøverne.« Hvilke tekster valgte du til 1. prøven? »Jeg valgte en scene fra ’Sorg klæder Elektra’, som jeg virkelig godt kan lide. Manden Orin er desserteret fra den amerikanske borgerkrig, som hans far sendte ham til. Da Orin kommer hjem, finder han sin far død, og så får hadet og følelserne frit løb. Den scene havde jeg virkelig lyst til at spille.« Hvad lavede du under de andre prøver? »Det står som i en tåge. Vi lavede gruppeimprovisationer blandt andet en, hvor vi skulle transplantere et hjerte. Jeg fattede ikke en lyd og måtte bare følge med de andre. I gruppeøvelserne er det generelt svært at finde ud af, om man skal tage styringen eller lade de andre køre historien, men det handler om at lytte aktivt til, hvad de andre gør og så reagere på det - den balance lærer man måske bare først senere.« Hvilket indtryk fik du af Statens Teaterskole under prøverne? »Jeg gik videre både her og i Århus. I Århus kunne jeg mærke, at det ikke svingede. Under en sangøvelse blev jeg skubbet og pres-set på en måde, jeg ikke var klar til, og det var meget ubehage-ligt. Det virkede som om, målet var at få mig til at stortude, og det lykkedes. Her på skolen følte jeg mig mere på hjemmebane.« |





